Terms of service.
Lejekontrakt – HQ Hemsen
Ortenvej 80, 6800 Varde
Det Lejede
HQ Hemsen er lokalerne på 1.sal af HQ68 beliggende Ortenvej 80, 6800 Varde og består af følgende lokaler:
Lounge på ca. 107m2 med bar, billardbord, loungemøbler, og høvdingebord. Adgang til garderobe og 2 toiletter i stueetagen. Indgang via hovedtrappen fra øst-indgangen (længst fra Ortenvej).
Forsamlingslokale på ca. 114m2 med tilhørende altan med trappeadgang til parken, anretterkøkken med industriopvasker, kogeplade, ovn og køle/fryseskab. Adgang til 1 toilet og 1 badeværelse i stueetagen. Indgang via bagtrappen fra vest-indgangen (ved Ortenvej).
Lokalerne kan lejes samlet eller separat.
Husleje
Lejen er fastsat jf. prislisten (vedhæftet – Bilag 1), tillægges moms og betales senest ved afhentning af nøglen.
Med mindre andet er aftalt, inkluderer lejen brug af de valgte lokaler i det aftalte tidsrum, rengøring, parkering, el, vand og varme. Ved ekstraordinær brug kan lejer være forpligtet til at betale yderligere omkostninger.
Prislisten er gældende for sæson 2024 og fremadrettet. Priser kan reguleres hvert år - første gang den 1. januar 2025. Prislisten er gældende for afholdelsestidspunktet og du skal derfor være opmærksom herpå, hvis du booker 3-4 år frem i tiden. Ved opstilling af foodtruck eller køletrailer, opkræves der et tillæg pr. enhed pr. dag de(n) der er tilsluttet.
Depositum
Depositum betales senest på samme tid som lejekontrakten underskrives og betragtes som Lejers økonomisk bekræftelse for lejemålet.
Depositum tilbagebetales efter gennemgang af lokalet/rengøringen. Hvis der skulle opstår merudgifter på grund af skader/ekstra rengøringsindsats eller andet, vil det blive fratrukket depositum. Ituslåede og manglende effekter erstattes efter aktuel prisliste.
Ved eventuel afbestilling, vil der alene blive refunderet 50% af det indbetalte depositum. Afbestillinger indenfor 30 dage af lejedato, vil desværre ikke blive refunderet.
Betaling
Samtlige betalinger i forbindelse med Det Lejede overføres til Skjern Bank, – Reg.nr. 7780 kontonummer 6131411.
Tidsrum
Modtagelse af lejemålet
Lejeren vil modtage nøglen til lejemålet senest kl. 12.00 på udlejningsdagen. Nøglen kan evt. afhentes tidligere efter aftale med udlejer, afhængig af udlejning dagen før. Brug af storskærmen er inkluderet i prisen. Soundboks kan tillejes for 200kr. ex. moms. Ligeledes kan duge tillejes for 250kr. Udlejeren sørger for at:
Lokalerne er klar til brug. Service og bestik er talt op og på plads. Hårde hvidevarer fungerer - der er sæbe og afspændingsmiddel i industriopvaskemaskinen samt filtre til kaffemaskiner.
Betingelser for anvendelse
Lejeren er ansvarlig for at nedenstående betingelser overholdes:
Musik og sang skal dæmpes kl.24.00 og skal ophøre kl.02.00. Sluttidspunkt for selskabet er kl. 03.00 i henhold til lovgivningen.
Det er desværre forbudt at spille musik og synge udenfor efter kl 22.00 – ligeledes må der IKKE affyres fyrværkeri på matriklen.
Lokalerne er røgfrie. Det er tilladt at ryge på altanen, i parken, og P-pladsen, dog vil der opkræves et gebyr på 250kr., hvis cigaretskodder ikke afskaffes ansvarligt.
Der henstilles til at tage hensyn til naboerne. Hvis ovenstående tidsfrister ikke overholdes og der konstateres støjgener for naboerne, vil der blive foretaget hel eller delvis tilbageholdelse af depositum.
Aflevering af lejemålet
Alle priser er inkl. slutrengøring. Lokalet og udenomsarealer skal dog afleveres i ryddet tilstand. Lejeren har ansvar for alt inventar og service. Det ituslåede og manglende effekter erstattes efter aktuel prisliste. Lejemålet skal afleveres igen senest kl. 09.00 efterfølgende dag medmindre der er aftalt andet med udlejer. Lejer skal sørge for:
At service og bestik er vasket og stillet på plads. Kaffekander til kaffemaskinen, termokander og glas vaskes af og stilles på deres respektive pladser i skabe og skuffer.
Ovnen rengøres efter brug.
Flasker, dåser, glas og affald afskaffes.
Borde tørres af og sættes på plads ved skunken
Stole stables (3stk) og sættes ved borde ved skunken
Døre og vinduer lukkes og låses
Evt. udsmykning både inde som ude fjernes inden aflevering.
Lejer skal selv medbringe
Køkkenrulle, affaldssække, alm. opvaskemiddel, viskestykker, karklude, skuresvampe mv., samt emballage til eventuelle madrester. Håndsæbe og håndklæder til toiletterne. Der må ikke fjernes eller lånes service med hjem.
Parkering
Der må kun parkeres på P-pladserne omkring HQ68 bygningen. Parkering ved stuehuset er ikke tilladt.
Det Lejede:
Dato for arrangement: _________________
Antal Deltagere: _____
___Lounge
___Forsamlingslokalet
Lejer
Navn: ___________________________
Adresse: ___________________________
Tlf.: ___________________________
Mail.: ___________________________
Dato:
Underskrift: ___________________________
Udlejer
Bøgh Jensen Udvikling ApS
Ortenvej 80, 6800 Varde
+ 45 28941343
sej@bjfi.dk