Services
Udlejning
Lokalerne kan lejes hver for sig eller samlet, for at opnå det perfekte arrangement. Her har du frihed til at bestille catering udefra eller selv komme med hjemmelavede delikatesser - udnyt det imponerende 5m lange buffetmøbel til at servere dine gæster mad, drikkevarer og snacks!
Under servicebordet finder du to køleskabe med hurtig adgang til afkølede drikkevarer, og hylder med glas og service til alle dine behov.
Der er også adgang til et anretterkøkken med køleskab, lille fryser, håndvask, ovn, kogeplader og industriopvaskemaskine, så forberedelser og oprydning kan håndteres nemt og effektivt.
Se serviceoversigt her. Er der noget der mangles, er I velkomne til at medbringe hjemmefra, ellers anbefaler vi at kontakte en af vores samarbejdspartnere for yderligere behov.
Lejebetingelser kan ses her.
Fest og Fejring
HQ Hemsen kan lejes til dine store øjeblikke, såsom bryllup, konfirmation, fødselsdag, reception eller andre festlige begivenheder.
Vi tilbyder et stort, lyst forsamlingslokale på 114 m2, samt en stor hyggelig Lounge, både med siddeområder og et langt spisebord. Se billeder her.
Gæsterne kan hygge sig inde og ude, da forsamlingslokalet tilbyder direkte udgang til en rummelig altan med smuk udsigt, og trappe ned til egen park med sø.
Forsamlingslokalet kan konfigureres i flere forskellige opsætninger og indrettes efter hvad hjertet måtte begære. Se plantegninger her.
Når du lejer lokale hos os, har du som regel adgang fra kl. 12.00 på lejedagen, medmindre andet er aftalt. Musik og sang skal dæmpes fra kl. 24.00 og ophøre senest kl. 02.00.
Møde/konference
Hold møder på HQ Hemsen, hvis du eksempelvis skal: Samle medarbejdere til en præsentation, imponere dine kunder, holde generalforsamling, bestyrelsesmøde, team-building, workshops eller lignende.
På HQ Hemsen finder du professionelle lokaler udstyret med 98” storskærm og wifi internet. Der er mulighed for at leje adgang til en soundbox efter behov.
Her er plads til at arbejde i dyb koncentration og komme væk fra hverdagens stress, uanset om du inviterer dine medarbejder, kunder eller samarbejdspartnere indenfor.
Skulle I få behov for at strække benene, er der rig mulighed for det lige udenfor døren, hvor der er udsigt til den smukke sø og et stisystem i naturrige omgivelser. Brug f.eks. udendørsområdet til walk & talk, gruppearbejde i naturen, eller en tiltrængt pause med frisk luft.